Ultraløberen Andrea Kolbeinsdottir føler sig mest hjemme i bjergene. Fra lange træningsture til Laugavegur Ultra på Island handler løb for hende lige så meget om at være ude i naturen som om distancen. Og når de mange timer på stierne er slut, er der én ting, som hendes krop ifølge hende selv nu har trang til: Unbroken.
Hun fandt sin plads i bjergene
Andreas vej gennem sporten begyndte med fodbold og tennis, før hun skiftede til atletik og opdagede sin kærlighed til langdistanceløb. Med tiden tog de længere distancer over, og i dag er hun bidt af ultraløb.
For Andrea er Island den perfekte legeplads. Uanset om hun løber op ad Esja, bjerget med udsigt over Reykjavík, eller tilbringer timevis på bjergstierne, elsker hun kombinationen af distance, natur og et terræn, der hele tiden skifter.
Laugavegur Ultra er blevet en særlig favorit.
“Det er der, jeg hører til, i bjergene, hvor jeg løber op ad bakkerne i det her smukke landskab.”
Andrea gennemførte Laugavegur Ultra og vidste med det samme, at hun ville tilbage. For hende indfanger det cirka 55 kilometer lange løb gennem det islandske højland det, hun elsker ved at løbe.
En restitutionsrutine, der sidder på rygraden
Andrea begyndte at bruge Unbroken omkring et år før interviewet og gjorde det hurtigt til en del af sin løberutine.
Før Unbroken sluttede hun ofte en løbetur, tog hjem og spiste først 30 minutter til en time senere. Ved Unbroken kunne hun godt lide, at hun kunne få væske, aminosyrer og næringsstoffer i sig lige efter træning.
“Jeg føler, at det hjælper mig med at komme mig hurtigere.”
Når Andrea løber udendørs, tager hun normalt Unbroken, lige når hun er færdig. På løbebåndet kommer hun det ofte i sin vandflaske og drikker det under træningspasset.
Den fleksibilitet bliver særligt værdifuld, når distancerne bliver længere. Andrea fortæller om ture på to eller tre timer i bjergene, hvor det bliver en del af rutinen at have noget, der er nemt at drikke under eller lige efter løbet.
Og efter et års brug er rutinen blevet bemærkelsesværdigt naturlig.
“Jeg har bare trang til Unbroken efter løbeturene. Jeg er virkelig vild med det.”
For Andrea er restitution nu ganske enkelt en del af løbeoplevelsen. Den hjælper hende med at afslutte ét eventyr og blive klar til at tage tilbage til bjergene igen.
Bjerge. Mange kilometer. Og restitution, hun nu har trang til.





