Foto: Lidl–Trek

Af Unbroken | Interview med Dr. Elisabetta Borgia, Head of Psychology hos Lidl–Trek

På WorldTour-niveau defineres præstation i cykling ikke længere kun af fysisk kapacitet. Den moderne rytter fungerer i et komplekst system med høj træningsbelastning, tætte løbskalendere, konstant rejseaktivitet, datamæthed, medieeksponering og vedvarende pres for at præstere. At navigere i det system kræver ikke kun fysisk robusthed, men også mental klarhed, følelsesmæssig regulering og langsigtet balance.

Få forstår dette miljø så dybt som Dr. Elisabetta Borgia, Head of Psychology hos Lidl–Trek. Som tidligere elitecykelrytter har Borgia spillet en central rolle i at integrere psykologi i holdets daglige præstationskultur og arbejder med ryttere, staff og ledelse for at støtte både præstation og sundhed gennem hele sæsonen.

Siden hun kom til holdet i 2019, har hun været med til at forme en holistisk tilgang til toppræstation, hvor mental parathed ikke ses som et ekstra lag, men som en grundlæggende søjle.

Fra elitecykelrytter til præstationspsykolog

Cykling er ikke kun Dr. Borgias profession – det er en del af hendes identitet.

Som tidligere konkurrencecykelrytter med 17 års løbserfaring vandt hun to italienske titler i cykelcross og deltog i tre UCI verdensmesterskaber i mountainbike. I 2011 dimitterede hun med udmærkelse fra Università Cattolica i Milano og kombinerede senere klinisk uddannelse med anvendt arbejde i elitesport.

Hendes tidlige professionelle vej omfattede et samarbejde med studiecentret under det italienske cykelforbund, efterfulgt af individuelt arbejde med Elisa Longo Borghini og senere en bredere rolle hos Trek–Segafredo Women’s team – især i den prægende 2020-sæson, hvor psykologisk støtte blev afgørende midt i usikkerhed og isolation.

“Cykling er en del af mit DNA og min uddannelse,” forklarer hun. “Klinisk psykologi og sportspsykologi er mine største interesser – mine kald.”

Vigtigt er det også, at Dr. Borgia aldrig har trukket sig væk fra klinisk praksis. “Jeg har aldrig ønsket at opgive det kliniske arbejde,” siger hun.

“At arbejde hver dag med almindelige menneskers lidelse – ikke kun med professionelle atleter – er en løbende træning og en konstant udvikling. Jeg ser det som en ekstra styrke at kunne kombinere begge dele.”

Det dobbelte perspektiv – elitepræstation og almindelig menneskelig erfaring – præger i høj grad den måde, hun arbejder på i WorldTour-sporten.

“Jeg tager mig af vandet”: psykologi som præstationsmiljø

Når hun bliver bedt om at definere sin rolle i Lidl–Trek, bruger Dr. Borgia en metafor, der præcist indfanger hendes systemiske tilgang.

“Hvis vi bruger akvariet som metafor,” siger hun, “så tager jeg mig af vandet – så fiskene kan svømme, føle sig sunde og føle sig tilpas.”

Hendes arbejde rækker langt ud over individuelle samtaler med rytterne. En-til-en-møder er centrale, men meget af hendes fokus ligger på miljøet: kommunikationsformer, ledelsesadfærd, dynamikken i staffet og de usynlige pres, som bygger sig op over tid.

“Mit arbejde handler ikke kun om rytterne,” forklarer hun. “Jeg arbejder med staffet, med systemet generelt – jeg ser på præstation, men også på systemets sundhed.”

I dag rejser Dr. Borgia meget med holdet, deltager i træningslejre og løb og opretholder samtidig kontinuitet gennem online-sessioner. Fra 2024 og frem støttes hun af yderligere to psykologer – et tydeligt tegn på, hvor central psykologien er blevet i præstationsstrukturen.

“Det er tydeligt, at psykologi bliver mere og mere vigtig i sportsmiljøet,” bemærker hun.

At bygge fundamentet, før presset kommer

For Dr. Borgia sker det vigtigste psykologiske arbejde, før løbssæsonen begynder.

“Vintertræningslejrene – december og januar – er nøgleøjeblikkene,” forklarer hun. “Det er her, vi vurderer nye ryttere, definerer profiler, styrker og udviklingsmål og sætter holdets retning for sæsonen.”

De lejre handler om at skabe fælles retning: at gennemgå den foregående sæson, sætte fælles mål og opbygge tillid.

“Hvis vi ikke skaber noget på forhånd,” siger hun, “er det virkelig svært at arbejde, når presset er højt i løbene.”

Når konkurrencerne først går i gang, gør det forarbejde det muligt at flytte den psykologiske støtte fra opbygning til eksekvering og hjælpe rytterne med at forblive fokuserede, omstillingsparate og følelsesmæssigt regulerede, når marginerne er små.

Foto: Lidl–Trek / @GettyImages

Forskellige løb, forskellige mentale krav

Dr. Borgia skelner tydeligt mellem de psykologiske krav i endagsløb og etapeløb.

I endagsløb ligger fokus på at forudse og planlægge scenarier. “Vi arbejder før løbet med at definere mulige scenarier, med at forudse,” forklarer hun. “Generelt for at optimere mental præstation.”

Etapeløb og Grand Tours giver derimod en anden udfordring: at fastholde fokus og motivation, mens man håndterer den akkumulerede træthed. “Rytteren skal være til stede i nuet,” siger hun, “men samtidig også kunne se det store billede.”

Her bliver mental præstation uløseligt forbundet med restitutionsadfærd: søvn, ernæring, følelsesmæssig afkobling og evnen til at nulstille mellem etaperne.

“Det handler ikke kun om præstation,” understreger hun. “Det handler om restitution, om at kunne hvile så meget som muligt mellem etaperne.”

Den moderne mentale belastning: data, medier og overstimulering

Da hun bliver spurgt om de største mentale udfordringer for nutidens professionelle cykelryttere, ser Dr. Borgia ud over selve sporten. “Ryttere lever ikke i et vakuum,” siger hun. “Det handler ikke kun om sportssystemet, men også om den kultur, vi lever i.”

Hun peger på en bredere præstationskultur, hvor konstant stimulation, digital tilgængelighed og uklare grænser mellem arbejde og hvile skaber en vedvarende kognitiv belastning.

“Teknologi har øget antallet af variabler, rytterne skal håndtere,” forklarer hun. “Da jeg trænede, målte vi vores puls – ikke andet. Nu er der mange enheder, mange tal.”

Selvom data kan styrke præstationen, rummer de også en risiko. “Tallene er en stor trussel for den nye generation,” siger hun. “De stoler på dem og mister bevidstheden om deres egne fornemmelser.”

Samtidig har sociale medier ændret atletens rolle. “Ryttere skal ikke længere kun være performere,” siger hun. “De skal være karakterer. Alt er live.”

Mindfulness som en præstationsfærdighed

I stedet for at tilføje flere værktøjer arbejder Dr. Borgia ofte med at forenkle opmærksomheden. I hendes optik er mindfulness ikke en trend eller et livsstilskoncept – det er en træningsbar præstationsfærdighed, som hjælper ryttere med at regulere pres og være mentalt tilgængelige, når det virkelig gælder.

“Hvis vi er i nuet, kan vi fysisk ikke tænke på noget andet,” forklarer hun. “Angst er knyttet til fremtiden; andre følelser er knyttet til fortiden.”

For at gøre den evne pålidelig under løbsstress bygger hun den ind i hverdagens rutiner – fordi opmærksomhed er en vane, før det er en præstationstaktik. “Mens du spiser, så vær bevidst om, hvad du spiser,” siger hun. “Mens du er i bad, så vær bevidst om vandets varme eller duften af den sæbe, du bruger.” Disse mikromomenter af opmærksomhed – mad, vand, åndedræt, sanseindtryk – bliver en form for træning til de øjeblikke, der betyder mest i løb, hvor fokus skal være øjeblikkeligt, kontrolleret og gentageligt.

“Vi skal træne opmærksomhed,” tilføjer hun. “Ikke kun i træning, men også i det almindelige liv.”

Sundhed før præstation

Som klinisk psykolog er Dr. Borgia meget tydelig om udgangspunktet for enhver samtale om præstation. “Vi har brug for sunde ryttere – fysisk og mentalt – hvis vi vil bygge præstation.”

Hun advarer mod et almindeligt paradoks i elitesport: når atleter kæmper, presser de ofte hårdere i stedet for at træde et skridt tilbage.

“Nogle gange skal du gøre mindre,” forklarer hun, “men du har lyst til at gøre mere – for at bevise, at det går godt.”

Det er ofte her, den mentale træthed begynder.

Mental træthed: forebyggelse frem for reaktion

Dr. Borgia beskriver mental træthed som en psykofysiologisk tilstand, der udvikler sig gennem langvarige kognitive og følelsesmæssige krav. “Du vågner ikke en dag og er træt,” siger hun. “Vi skal arbejde med bevidsthed – forebyggende.”

Mental træthed viser sig ofte før fysisk træthed og kan markant ændre, hvordan fysisk anstrengelse opleves. Hvis den ikke opdages, undergraver den restitution, beslutningstagning, motivation og langsigtet bæredygtighed.

Det er derfor, hun lægger stor vægt på subjektiv feedback og ikke kun på præstationsmålinger. “Hvordan havde du det før træning? Hvordan havde du det efter?” spørger hun rytterne og flytter bevidst opmærksomheden fra tal til indre signaler. Uden den bevidsthed advarer hun om, at atleter risikerer at blive mekaniske – de gennemfører træningspas uden at forstå den reelle pris.

Afgørende er det, at dette arbejde er forankret i relation og kontekst. Dr. Borgia understreger, at mental træthed ikke kan vurderes isoleret fra atletens miljø. “Vi er nødt til at kende rytteren,” forklarer hun – hvor de kommer fra, hvor længe de har været væk hjemmefra, og hvad de bærer følelsesmæssigt ved siden af træningsbelastningen. For en rytter, der har boet i udlandet i månedsvis langt fra familien, kan det mentalt optimale valg være anderledes end det fysiologisk optimale.

“I nogle tilfælde,” forklarer hun, “selvom det fra et fysisk synspunkt ville være bedre at blive længere i højden, er det sundere at tage hjem nogle dage tidligere – skifte miljø, se familien, nulstille – før løbet.” De beslutninger træffes individuelt med en balance mellem præstation og mental restitution.

For Dr. Borgia er denne adaptive tilgang afgørende: mental træthed håndteres ikke gennem stive planer, men ved at forstå mennesket bag atleten – og ved at justere systemet omkring dem for at beskytte både sundhed og præstation.

“Energitanken”: en model for bæredygtige karrierer

For at forklare langsigtet præstation bruger Dr. Borgia en metafor, som rytterne med det samme forstår. “I begyndelsen af sæsonen har vi en fuld tank,” siger hun. “Alt, hvad du gør, tager energi og brændstof fra tanken.” Nøglen er at lære hvordan – og hvornår – man fylder den op igen gennem en lang kalender.

“Hvis vi kun planlægger, hvornår vi vil toppe, men aldrig hvornår vi skal hvile,” forklarer hun, “vil vi på et tidspunkt løbe tør for brændstof – fordi hvile er en del af den næste top.”

Den samme ramme bliver afgørende under tilbageslag som skade eller sygdom. I de perioder er hendes prioritet at skabe en tydelig restitutionsstruktur – så rytteren forbliver orienteret og motiveret, selv om præstation midlertidigt ikke er i fokus. “Det første mål er at være sund,” siger hun og arbejder sammen med læger og behandlere om at definere en vej tilbage. Derfra fokuserer hun på “checkpoints” og kortsigtede mål, som gør fremskridt synlige: nogle gange så enkelt som “Jeg kan køre en halv time på rullen – og være glad, fordi vi bevæger os i den rigtige retning.”

Uden de mellemliggende markører advarer hun om, at restitution kan blive psykisk drænende – især når atleter ser andre fortsætte med at træne og konkurrere. Tydelige delmål beskytter motivationen, reducerer frustration og hjælper ryttere med at acceptere den tid, der kræves for at bygge sig ordentligt op igen.

For at holde den bevidsthed levende gennem sæsonen bruger holdet også enkle refleksionsværktøjer – som hurtige energivurderinger og check-ins. “Det handler ikke om mere data,” forklarer Dr. Borgia. “Det handler om refleksion.”

Læring for hverdagsatleter

Dr. Borgia mener, at disse principper gælder endnu stærkere for ikke-professionelle, fordi amatører trækker på den samme energikilde til alt – ikke kun træning.

“Amatøratleter trækker energi fra den samme tank – til arbejde, familie og træning,” siger hun. Sport kan være en stærk regulator af følelser, men kun hvis restitution og balance respekteres – især fordi træning skal passe ind i virkeligheden. Mange passionerede amatører står meget tidligt op for at træne før arbejde eller klemmer træning ind sent om aftenen, men den samme “tank” skal stadig dække en hel dag med arbejde og familieliv.

Hun understreger også betydningen af ordentlig målsætning. “Et mål er ikke et ønske,” siger hun. Et godt mål ligger mellem det realistiske og det udfordrende – opnåeligt med kontinuitet og hvile, men stadig nok til at flytte udviklingen. Ellers bliver det en “drøm”, og så følger frustrationen. Som hun siger, hvis nogen sætter sig et mål som “jeg vil slå Pogačars KOM”, kan det lyde motiverende, men hvis det ikke er forankret i atletens nuværende niveau, er det “et nederlag på forhånd.”

Resultatet: motivationen falder, retningen går tabt, og glæden forsvinder.

Hendes budskab er ikke at sænke ambitionen, men at kalibrere den: vurder, hvor du er nu, definer et strækmål, der reelt kan nås med kontinuitet og hvile, og byg momentum gennem opnåelige checkpoints. Sådan forbliver motivationen stabil – og sådan forbliver sport bæredygtigt og meningsfuldt over tid.

Fremtiden for sportspsykologi: mindre støj, mere klarhed

Selvom Dr. Borgia anerkender værdien af nye teknologier – VR, biofeedback, neurofeedback – er hun fortsat forsigtig.

“Risikoen er at tilføje mere kognitiv belastning,” siger hun. “Og kognitiv belastning skaber træthed.”

I hendes optik ligger den fremtidige fordel ikke i kompleksitet, men i prioritering. “Find de få variabler, der virkelig betyder noget,” forklarer hun. “Delegér, giv slip, forenkle.”

Afsluttende tanke: præstation følger stærke fundamenter

Dr. Borgia afslutter med en filosofi, der afspejler både hendes kliniske baggrund og hendes erfaring i WorldTour-sporten: topresultater bygges gennem balance, ikke gennem ophobning.

“Jeg tror virkelig på ideen om balance,” siger hun. “Præstation er en konsekvens – hvis vi skaber stærke grundelementer. Ellers kan det fungere i en periode, men det er ikke bæredygtigt.”

Hun understreger også, hvor meningsfuldt det er at arbejde i en organisation, som tager denne tilgang alvorligt. “Helt ærligt er jeg virkelig stolt af at være en del af dette hold,” tilføjer hun. “Jeg er stolt af, hvordan vi forbedrer os i alle afdelinger.” For Dr. Borgia betyder den udvikling noget, fordi den understøtter det princip, hun vender tilbage til gennem hele samtalen: når miljøet er stærkt, og systemet er sundt, bliver høj præstation ikke presset frem – den bliver det naturlige resultat.

 

Om Dr. Elisabetta Borgia

Dr. Elisabetta Borgia er Head of Psychology hos Lidl–Trek. Som tidligere elitecykelrytter og italiensk mester kombinerer hun klinisk psykologi med anvendt præstationsarbejde og støtter ryttere og staff gennem træningslejre, løb og langsigtet udvikling. Siden hun kom til holdet i 2019, har hun spillet en central rolle i at forankre psykologi i WorldTour-præstationssystemet.