I samtale med HYROX-atleterne Mynette Mann og Michele Stanley. Hør, hvordan det at prioritere restitution har hjulpet dem med at træne mere stabilt, blive stærkere og give high performance en ny betydning, uanset hvor i livet man er
For Mynette (47) og Michele (52) handler træning ikke længere om at bevise noget. Det handler om at holde sig stærk og mobil og kunne blive ved med at gøre det, de elsker. Ikke bare en gang imellem, men stabilt over tid.
Begge har en baggrund i udholdenhedssport. Michele har løbet i årevis, fra 5 km-løb til maraton og endda en Half Ironman. Samtidig har hun undervist på hold og arbejdet med voksne med intellektuelle og udviklingsmæssige funktionsnedsættelser. Mynette har løbet ni maratonløb, undervist i yoga og i mange år fået træning, familie og hverdag til at hænge sammen.
Men som så mange aktive kvinder, især midt i livet, har de begge lært, at træningen kun er den ene halvdel af regnestykket.
Den anden halvdel er restitution. Og især for Mynette var restitution stille og roligt blevet det, der holdt hende tilbage.
Når det ikke skortede på motivationen
I årevis kæmpede Mynette med kronisk jernmangel og lave niveauer af D3-vitamin. Hun gjorde, hvad hun kunne: tog kosttilskud, lagde kosten om, begyndte at spise rødt kød igen og prøvede at støtte kroppen på alle tænkelige måder. Men problemet så aldrig rigtig ud til at forsvinde. Som hun forklarer: ”Jeg har været blodfattig hele mit liv … Jeg tog det hele, jern, vitaminer, alt muligt, men jeg optog det bare ikke.”
Manglen havde en helt konkret betydning for, hvordan hun kunne træne. Før Unbroken kunne ét hårdt træningspas koste hende flere dage. Det var ikke bare almindelig muskeltræthed, men en forsinket restitution, der bremsede hendes momentum og gjorde det svært at træne kontinuerligt. ”Jeg trænede én dag, og så var jeg ude i to dage … min krop kunne bare ikke komme sig.”
Det betød, at hun ikke altid kunne træne, som hun gerne ville. Selv når motivationen var der, var kroppen ikke altid klar til at tage fat igen dagen efter.
Forandringen: bedre optagelse, bedre restitution, mere kontinuitet
Da hun startede på Unbroken, begyndte noget at ændre sig. Det, der gjorde indtryk på Mynette, var ikke, at hun pludselig tog flere kosttilskud eller lavede hele sin rutine om. Det var, at kroppen endelig så ud til at kunne udnytte det, hun allerede gav den. Med hendes egne ord: ”For første gang i mit liv har jeg ikke mangel … Jeg er ikke længere blodfattig.”
Som hun selv beskriver det, var Unbroken med til at understøtte det, der havde manglet i årevis: optagelsen. Med laksepeptider med lav molekylvægt og et format, der er udviklet til at være let for kroppen at udnytte, supplerede det de næringsstoffer, hun allerede forsøgte at få nok af, især jern og D3-vitamin.
Og da hendes restitution først blev bedre, begyndte alt andet også at ændre sig.
»Jeg tror, at Unbroken var katalysatoren, der gjorde det muligt for min krop at optage de ting, den aldrig havde optaget.«
Hun havde ikke længere følelsen af, at én træning automatisk kostede hende de næste par dage: »Nu kan jeg optage tingene … så jeg har virkelig kunnet restituere meget hurtigere.«
»Før havde jeg svært ved at komme ud af sengen efter en hård træning, fordi min krop simpelthen gjorde ondt. Nu vågner jeg, og så har jeg det fint. Jeg kan tage fat igen.«
Det er i virkeligheden kernen i hendes historie: Før Unbroken kunne en træning slå hende ud i flere dage, fordi hun følte sig så drænet og nedslidt. Siden hun begyndte at tage det, har hun kunnet restituere hurtigere, træne langt mere stabilt og endda klare krævende pas lige efter hinanden, når det var nødvendigt. Hun siger det ganske enkelt: »Med Unbroken kan jeg mere, og oftere.«
Fra afbrudt træning til at kunne stille op igen dagen efter
Den bedre restitution gav Mynette noget utrolig værdifuldt: tilliden til sin krop tilbage. I stedet for at spekulere på, hvor meget en træning ville koste hende dagen efter, begyndte hun at føle, at hun kunne blive ved med at møde op.
Under opbygningen til Hyrox oplevede hun endda, at hun kunne klare hårdere træningsblokke og til tider to pas på én dag, når hverdagen krævede det. »Nogle gange måtte jeg træne to gange om dagen … før arbejde, i frokostpausen, efter arbejde. Og det kunne jeg godt.«
Det betyder ikke, at hver dag pludselig blev let. Det betyder, at hendes restitution ikke længere hele tiden satte en stopper for hende. Og det gjorde en kæmpe forskel for, hvad hun realistisk set kunne forberede sig til.
Otte uger til Hyrox
Da Michele skrev til Mynette og foreslog, at de skulle melde sig til Hyrox, var det helt i tråd med deres venskab: Sig ja først, og find ud af resten bagefter. De gav sig selv omkring otte uger til at forberede sig. Ingen specialiseret Hyrox-coach. Ingen eksklusiv træningsplan. Intet ønske om at gøre det til et ekstra job.
De ville bare se, hvad deres kroppe kunne, og om de kunne forberede sig på en måde, der passede ind i en travl hverdag: »Vi ville se, hvad vores kroppe kunne … uden at slå os selv ihjel hver eneste dag.«
Resultatet blev en træningsblok bygget op om det praktiske: løb, styrketræning, korte og effektive pas, kommunikation og restitution. Og da løbsdagen kom, gjorde de mere end bare at gennemføre.
De blev nr. 3 i deres aldersgruppe torsdag og holdt sig inden for top 15 samlet set i hele feltet over alle fire konkurrencedage. Det på trods af, at de kun havde haft en kort opbygning og konkurrerede i et tætpakket eventformat.
Det mest bemærkelsesværdige var, hvordan de havde det bagefter
For begge kvinder var en af de mest slående ting ved oplevelsen ikke kun, hvordan de præsterede, men også hvordan de kom sig bagefter.
Som atleter med en baggrund i maraton ved de, hvordan det føles at være helt smadret efter et løb. De kender stivheden, ømheden, kampen for at komme op og ned ad trapperne og følelsen af, at kroppen skal bruge flere dage bare for at komme sig. Derfor kom Hyrox som sådan en overraskelse.
»Vi blev ved med at spørge hinanden: Hvorfor er vi ikke ømme?«
Mynette var ikke i tvivl om, at hun kunne mærke arbejdet i benene. Men det var ikke den form for nedsmeltning efter løbet, hun måske havde forventet tidligere. »Jeg kunne helt klart mærke, at mine ben havde arbejdet … men jeg var ikke smadret«, siger hun.
Michele havde det på samme måde: »Jeg kom bare hurtigt ovenpå … dagen efter gik jeg bare videre med min dag.«
Det er en vigtig del af historien. Selv efter Hyrox, en konkurrence der kombinerer løb, højintensivt arbejde, styrkestationer og akkumuleret træthed, var de stadig i bemærkelsesværdig god form dagen efter. Ikke flade. Ikke tunge i kroppen. Ikke smadrede.
Bare trætte på den helt normale måde, men velfungerende, bevægelige og i stand til at leve deres liv som vanligt.
Især for Mynette betød den kontrast meget. Tidligere kunne et enkelt hårdt træningspas betyde flere dage ude af spil. Nu følte hun sig, selv efter en stor konkurrence, stærk, restitueret og klar langt hurtigere, end hun havde forventet.
Sådan bruger de Unbroken i hverdagen
Det, der gør deres rutine troværdig, er, at den ikke er kompliceret. Mynette har oplevet, at Unbroken passer særligt godt ind i hendes restitutionsrytme om aftenen og efter træning.
”Inden sengetid er det vigtigste tidspunkt for mig … det hjælper mig virkelig med at sove hele natten igennem, og jeg har det faktisk meget bedre om morgenen.”
Hun bruger det også efter træning og ved præcis, hvad der fungerer bedst for hende: ”Hvis jeg ved, at jeg skal løbe, drikker jeg det lige bagefter og igen inden sengetid.”
Micheles rutine er lige så enkel og konsekvent: ”Jeg tog det altid efter vores træning. På hviledage tog jeg det bare om morgenen, lidt i farten.”
De understregede begge, at netop den konsekvens gjorde en forskel i opbygningen til Hyrox og omkring løbsdagen.
”Vi sørgede for at få det hver eneste dag op til løbet … og helt ærligt, vi havde det rigtig godt.”
En anderledes historie om præstation
Det, der gør historien så nem at genkende sig selv i, er, at den ikke handler om to professionelle atleter på jagt efter perfekte forhold. Den handler om to kvinder med mange års sport bag sig, et travlt liv og et ønske om at blive ved med at bevæge sig godt.
Den handler om at kunne træne, restituere, arbejde, være forælder, møde op og stadig kaste sig ud i noget stort. Og for Mynettes vedkommende handler den om, hvad der skete, da hendes restitution endelig holdt op med at begrænse hende.
Før Unbroken kunne en enkelt træning sætte hende ud af spillet i flere dage. Nu restituerer hun hurtigere, træner mere stabilt og kan endda gennemføre et krævende Hyrox-løb og stadig føle sig stærk. Det er ikke bare bedre præstationer. Det er frihed.
 |
Hurtige spørgsmål til Mynette & MicheleMorgen- eller aftentræning? Cardio eller styrke? Yoga eller løb? Én restitutionsvane, du aldrig springer over? Ét ord, der beskriver Unbroken? |
Det her er ikke bare en historie om at gennemføre Hyrox. Det er en historie om, hvad der bliver muligt, når din restitution bliver god nok til at bære det liv, du faktisk lever og elsker. For når kroppen endelig restituerer, som den skal, kommer du ikke bare igennem de hårde pas.
Du kan også blive ved med at møde op til det næste. Ready for what’s next.
